Er du beskyttet online? Det er frustrerende, når ens hjemmeside bliver ramt af et hackerangreb eller en virus. Det kan være en lang og sej kamp at komme af med en virus eller malware, når først ens hjemmeside er blevet inficeret med det. Hvis du ikke er sikret med en hackerforsikring eller et supportabonnement, der tager sig af din sikkerhed og oprydning, skulle uheldet være ude, så kan det være en lang og dyr proces, der for de fleste kan virke nærmest uendelig og uoverskuelig.

Vi giver dig her en række gode råd til, hvordan du selv kan sikre din WordPress-hjemmeside mod virus. Derudover er der muligheden for et supportabonnement, hvor du foruden fri support også har fagfolk til at sikre din WordPress-hjemmeside mod virus.

For at undgå virus på din WordPress-hjemmeside får du her seks skarpe råd til ting, som du selv kan udføre for at styrke din hjemmesides modstand mod virus. De seks råd er:

1 – Få styr på det grundlæggende

2 – Opdater dig til sikkerhed

3 – Ryd op efter dig

4 – Hold din sti ren

5 – Husk backup

6 – Hent sikkerhedsplugin

virus WordPress hjemmeside

 

Få styr på det grundlæggende

Det behøver ikke være svært at styrke sin hjemmesides sikkerhed. Der er en række grundlæggende og simple faktorer, der nemt kan være med til at styrke din hjemmeside imod virus og andre former for hackerangreb.

  • Undgå at bruge admin-navnet: Admin-navnet er det første brugernavn, som en hacker forsøger sig med, når de vil forsøge at angribe din hjemmeside. Vælg derfor et andet loginnavn til din hjemmesides WordPress-admin.
  • Stærkt password: password123, fødselsdatoer eller andre lette password er ikke en god ide. Du skal derimod vælge et stærkt password, der gerne indeholder både tal, store og små bogstaver, samt specialtegn.
  • Fravælg utroværdige temaer: Hvis du ikke stoler fuldt ud på udbyderen af et specifikt WordPress-tema, skal du fravælge det. Temaerne er en af de veje, hvor hackere forsøger at komme igennem sikkerhedshullerne på din side.

 

Opdater dig til sikkerhed

Udviklingen står ikke stille. Hverken når det gælder forsøg på at hacke hjemmesider eller for at styrke sidernes forsvar. Der vil løbende komme opdateringer til WordPress og de mange plugins dertil. Husk altid at have både WordPress og dine plugins opdateret. Ved at have opdateret disse elementer, vil du begrænse hackernes muligheder for at komme igennem sikkerhedshuller og sprede malware eller ondsindede koder på din hjemmeside.

Er du dårlig til at huske at hente opdateringer, kan du med et plugin som Update Notifier få notifikationer, når der er tilgængelige opdateringer til dine anvendte plugins.

wordpress hacket

Hvis du ikke selv har indsigterne i, hvordan du holder din WordPress-hjemmeside fuldt opdateret, kan du drage fordel af et supportabonnement hos ITRoom. Foruden en hackerforsikring, fri support i op til 25 minutter får du også med i abonnementet fuld opdatering af WordPress og din hjemmesides plugins.

 

Ryd op efter dig

Sundhedssektorerne har længe vidst det. Har du en masse skrald og rod liggende, kan det skabe smittekilder. Det samme gælder for en computervirus. Sørg for at slette og fjerne dine gamle plugins, så de ikke udgør en sikkerhedsrisiko for din hjemmeside. Det er ikke nok at deaktivere dem, idet de stadig er tilgængelige og derved udgør en sikkerhedsrisiko.

 

Hold din sti ren

For at sikre en høj sikkerhed på din WordPress-hjemmeside og undgå virus og malware, skal du tænke ud af boksen i den forstand, at du også skal tænke over, hvor sårbar den eller de computere, hvorfra du arbejder med hjemmesiden er i forhold til virus og hackerangreb.

Faren ligger i, at en computervirus kan logge alle dine indtastninger – herunder passwords og brugernavne til WordPress, Facebook og netbank.

Det er desværre tit et overset aspekt i forhold til hjemmesiders sikkerhed, men du kan gøre følgende for at holde din sti ren:

  • Hold dig væk fra mistænksomme hjemmesider
  • Installer antivirussoftware på din computer
  • Opdater din computer

 

Rigtige mænd laver ikke backup – de græder – eller ringer til ITRoom

Der er noget om snakken. Tager man ikke en backup af sin hjemmeside eller sine filer, kan man ende med at være grædefærdig. Men der er intet smart ved ikke at lave en backup – tværtimod! Manglende løbende backups af alt fra hjemmeside til filer, kan blive en dyr fornøjelse for dig. Hvis du bliver ramt af en virus, kan du meget vel risikere at miste alt, hvis du ikke har lavet de nødvendige backups.

Her er det anbefalelsesværdigt at lave sin backup på en anden enhed i form af ekstern harddisk, server, USB-stick eller andet, så man ikke mister backup, hvis ens computer bliver udsat for en virus.

ITRoom tilbyder som en del af supportabonnementet fuld opdatering af din WordPress-hjemmeside, samt backup af alt, så du aldrig skal frygte, at din hjemmeside og dens indhold forsvinder.

 

Hent sikkerhedsplugin

hackerforsikring til hjemmeside

Plugins er både WordsPress store styrke, men det kan også være dets store svaghed. De mange plugin er dem, der giver dig mulighederne til at lave din WordPress-hjemmeside, som du ønsker det. Ulempen er, at de også kan give hackere åbninger, hvis de har sikkerhedshuller. Det minimerer du, hvis du opdaterer dine plugins løbende.

Du kan øge sikkerheden på din WordPress-hjemmeside med sikkerhedsplugins. Her kan du installere plugins som Wordfence, Sucuri Security og Anti Malware. Disse plugins overlapper til dels hinanden, men har alligevel hver deres specialområde, når det gælder om at holde din WordPress-hjemmeside sikker.

Wordfence overvåger forsøg på ændringer i dine filer, forsøg på login via administratorbrugeren, samt giver dig besked, når dine plugin skal opdateres. Sucuri Security dækker flere af disse funktioner, mens dette plugin også scanner hjemmesiden for malware og fjerner filer, der ikke hører hjemme på hjemmesiden. Anti Malware scanner – som navnet lidt indikerer, din hjemmeside for malware og ondartede koder. Anti Malware-pluginet bruges især, hvis du har mistanke om, at din hjemmeside eller filer derpå er blevet inficeret med en ondsindet kode. Mens Wordfence og Sucuri Security oftest bruges for at hindre angreb, så bruges Anti Malware typisk, hvis man har mistanke om, at skaden er sket.