Er du ny til at skrive SEO tekster? Måske vil du bare have et par opfriskende råd med på vejen? Så læs med her. Vi har lavet en mini-guide, hvor vi giver dig de vigtigste råd til, hvordan du kan skrive gode – eller bedre – SEO tekster.

 

Relevant indhold i forhold til emne og SEOseo mand

Det første råd er, at indholdet af teksten skal være relevant i forhold til emnet. Derudover skal teksten kunne stå i relation til resten, der står på hjemmesiden. Det nytter altså ikke noget, at du skriver om rengøring af vinpletter, hvis din virksomhed forhandler dyrefoder. Måske har du et specifikt keyword, du gerne vil have hjemmesiden ranket på. Så skal teksten, du skriver, også være relevant i forhold til dette keyword. Søgemaskinerne sorterer nemlig de sider, som ikke har relevant indhold, fra.

Det betyder, at disse sider kommer længere ned på listen over søgeresultater, selvom keywordet måske indgår i teksten. Hvis du gerne vil komme højere op på søgeresultaterne, er det altså vigtigt at skabe et relevant indhold i forhold til emnet.

 

Overskrifterne skal også være SEO-venlige

Det er ikke kun keywords og emner, der skal hænge sammen. Overskrifterne har også en stor betydning.

Søgemaskinerne tager ikke kun højde for relevant og meningsfuldt indhold, men også relevante overskrifter. Indgår dit vigtigste keyword som minimum i din største overskrift (det, der kaldes H1), er du godt på vej. Du kan også lade dine vigtige keywords indgå i dine mindre overskrifter (i H2 formatering). Dette vil yderligere bidrage positivt til SEO-forholdene for din hjemmeside. Du kan se eksempler på H1 og H2 i denne blogtekst, hvor den første overskrift er i H1. Resten af overskrifterne er lidt mindre og altså i H2. Lad os tage et eksempel, hvor keywordet for teksten eksempelvis er ”kaninfoder.” Her er det altså en god ide, at lade dette ord indgå i både dine H1- og H2-overskrifter.

OBS: Man skal kun have én H1-overskift per side, men du må gerne have flere H2-overskifter.

 

En god SEO tekst med korte afsnit

tekster til google

Uanset om du planlægger at skrive lange eller korte tekster, er korte afsnit også et vigtigt virkemiddel. Læseren kan i højere grad end i printede udgaver opleve at ’fare vild’ i teksterne, når de læses på skærm. Det er ikke nødvendigvis, fordi det er sværere at læse på skærm. Måske tværtimod. I stedet skyldes det ofte, at læseren ikke har den samme føling med teksten.

Når læseren oplever at bladre i en tekst, kan det være nemmere at finde rundt. ”Var det i starten eller i slutningen af en 3 siders tekst, at det vigtige råd om SEO tekster stod?” Men når læseren i stedet skal scrolle ned af én lang side eller ét langt dokument, kan det være sværere at orientere sig i teksten. Det er i hvert fald den ene årsag til rådet om de korte afsnit med gode overskrifter: orientering.

Den anden årsag er motivation. Mange læsere kan miste læselysten på et øjeblik, hvis de ser ét langt dokument fyldt til randen med ord, ord og atter ord. Er teksten i stedet luftig og lækkert stillet op, kan det være lidt nemmere at ’kæmpe’ sig igennem teksten. Når teksten er delt op af overskrifter, er der yderligere mulighed for motivation.

Med spændende, relevante og inspirerende overskrifter kan du gøre dit for at vække og værne om din læsers læselyst. Med korte afsnit og appellerende overskrifter kan du fastholde din læsers interesse. Det kan i sidste ende lede til et ekstra klik eller et gennemført salg. Gode tekster er altså bestemt ikke noget at kimse af.