Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for den engelske betegnelse for optimering af hjemmesiders rangering på søgemaskinernes liste over resultater. SEO står for Search Engine Optimization, som vi på dansk kalder søgemaskineoptimering. SEO dækker over en række forskellige teknikker. Fælles for disse teknikker er, at de bruges til at få hjemmesider højere på listen over søgemaskinernes resultater. I det følgende vil vi snakke om on-page SEO, som f.eks. SEO tekster og blogs.

Vi vil også komme ind på de mere tekniske SEO-teknikker, som f.eks. responsive web design. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte ITRoom, hvis du har spørgsmål, søger en guide til SEO eller vil høre om vores tilbud.

 

Hvorfor er SEO nødvendig?

SEO er ikke dødnødvendigt, hvis du ikke bekymrer dig om besøgstal på din hjemmeside eller salg foretaget via hjemmesiden. Der kan jo være mange forskellige årsager til at have en hjemmeside. Nogle mennesker har en hjemmeside, hvor målgruppen er vedkommendes familiemedlemmer. Her kan de følge med i vedkommendes liv via hjemmesiden. Andre har måske en hjemmeside, hvor de passioneret dyrker deres hobbyer.

Der er mange måder at gøre det på, og hvis målet med hjemmesiden ikke er at nå ud til mange andre, er SEO ikke nødvendigt. Men i det øjeblik, du ønsker at række længere ud, er SEO højst nødvendigt. Der kommer hver dag nye hjemmesider til. Det betyder, at det bliver svært at finde netop din hjemmeside. Det bliver praktisk talt som at finde en nål i en høstak. Det er derfor nødvendigt at hjælpe dine besøgende med at finde din hjemmeside som match til deres søgeord. Og det er her SEO kommer ind i billedet.

Forskellige SEO-strategier

SEO er som nævnt ikke blot én teknik eller én strategi. Der findes mange måder at optimere sin hjemmesides rangering på søgemaskinernes resultater. Nedenfor har vi listet de nogle af de vigtigste SEO-teknikker. Hvilke teknikker, der er bedst at tage i brug, kommer helt an på, hvilken type hjemmeside du har. Derudover kommer det selvfølgelig også helt an på dine ønskede mål. For nogle er det blot nødvendigt med nogle justeringer.

Hos andre kræver det et større arbejde, før hjemmesidens SEO matcher hjemmeside-ejerens ambitioner for hjemmesiden. Uanset kan ITRoom hjælpe dig i gang med at finde den SEO-strategi, som kan opnå dine mål.

 

SEO-tekster

Hjemmesidens indhold er vigtigt. Søgemaskinerne er nemlig løsningsorienteret. Det betyder, at søgemaskinerne opfatter søgeordene som spørgsmål og hjemmesideteksterne som svar. Som udgangspunkt vil søgemaskinerne altså rangere de hjemmesider, som bedst kan besvare spørgsmålet, højest. Derfor er det altid en god ide at kvalitetssikre hjemmesidens indhold. Hvis hjemmesideteksterne er målrettet mod at være gavnlig for læserne, er de allerede godt på vej til at være søgemaskineoptimerende.

En god hjemmeside er typisk rettet mod et bestemt emne. Selvom teksterne er søgemaskineoptimerende, nytter det ikke noget, hvis de er optimerende inden for det forkerte emne. For at skrive en god SEO-tekst, skal der gøres lidt research. Din hjemmeside vil være rettet mod en bestemt målgruppe og et bestemt emne. Researchen går således ud på at undersøge, hvad din målgruppe søger på, for at finde frem til hjemmesider som din.

 

Blogindlæg

En god SEO-tekst vil indeholde de rette søgeord og besvare de spørgsmål, som målgruppen typisk søger efter. Dette gælder både de tekster, som ligger fast på siden, men også de tekster, som kan tilføjes løbende. Her bliver blogindlæg relevante. Blogindlæg er blevet mere og mere populære inden for SEO. De kan nemlig være med til at være søgemaskineoptimerende ved at tilføje nye søgeord til hjemmesiden. Derudover bidrager de positivt til SEO alene ved at tilføje noget nyt.

Nogle hjemmesider kræver at teksterne ikke ændre sig ret meget. De kommer derfor til at se meget stillestående ud for søgemaskinerne. Søgemaskinerne leder som sagt efter det mest relevante svar på det spørgsmål, der ligger i forbrugerens søgeord. Derfor leder søgemaskinerne også efter svar, der er tættest på dags dato – altså efter det nyeste indhold på området. Og det er her blogindlæg kommer ind, for med jævnlige blogindlæg kan du have de ”friskeste” svar klar til søgemaskinerne. Blogindlæg kan også være med til at give siden med troværdighed, trafik og god information til læserne – også ting der vægter højt i SEO verdenen.

 

Linkbuilding

Linkbuilding er endnu en SEO-strategi, og den er for mange en af de vigtigste. Den korte definition af linkbuilding-strategien er, at man genererer flere besøgende via links. Linkbuilding sker gennem at

1) linke til sig selv via intern linkbuilding
2) blive linket til
3) linke til andre

Du kan selv styre, hvor meget du henviser dine besøgende til andre af dine sider samt andres hjemmesider. Men du kan ikke i samme grad bestemme, hvor meget du selv bliver linket til og i hvilke kontekster. Du kan dog, til en hvis grad, have en indflydelse på det ved f.eks. at have et godt indhold – uden godt indhold, jamen så er det også sjældent folk vil linke til dit indhold eller dine produkter. Det kan være du har en populær ydelse eller et spændende produkt, som tilegner sig en enorm interesse i offentligheden og der dermed kommer en naturlig interesse for det – dette kunne være via et link fra et nyhedsmedie eller lignende.

Hos ITroom kan vi hjælpe dig med at forstå den store jungle, som linkbuilding ofte kan vise sig at være. Vi er opdateret inden for denne teknik og har god erfaring med at opnå stærke linkprofiler og dermed gode resultater med denne SEO teknik.

 

Lokal SEO

Det er ikke alle, der er klar over, at lokationer også har en indflydelse på SEO. Som du nok har bemærket, er der mange apps og IT-services, som spørger efter tilladelse til at registrere din lokation. Oplysninger om, hvor du befinder dig, kan bruges i forskellige sammenhænge. Når det drejer sig om søgemaskiner, er årsagen meget nærliggende. Søgemaskinerne vil nemlig sorterer resultaterne efter dem, der ligger tættest på dig. Hvis du har en virksomhed, som udelukkende befinder sig online, er dette naturligvis ikke relevant. Men hvis lokation på nogen måde er relevant for dig og din virksomhed, kan lokal SEO være meget givende.

Søgemaskinerne vil nemlig prioritere dig over andre virksomheder, som ligger uden for dit og den søgendes lokalområde.
Et bedre eksempel på lokal SEO kan være følgende scenarie: Du er en lokal tømrer i Esbjerg, som primært tilbyder ydelser i dette område og omkringliggende byer. Derfor vil du gerne have, at folk som søger på ”Tømrer Esbjerg” skal finde dig øverst på listen. I dette tilfælde kan det være fordelagtigt at få din side til at rangere lokalt på det givne søgeord. Sådan lokalbefolkningen finder frem til din side frem for andre tømrere.

 

Teknisk SEO

Teknisk SEO omfatter den del af SEO-teknikkerne, som har med kodning at gøre. Blandt de tekniske SEO-teknikker er at få gjort hjemmesiden kompatibel med alle medier. Det betyder, at din hjemmeside kan tilpasse sig flere forskellige skærmstørrelser. Den skal nemlig kunne besøges på smartphones, tablets og computere uden problemer.

Det er det, vi kalder responsive web design. Som nævnt tidligere går søgemaskiner efter det nyeste indhold. Dette gælder på sin vis også for teknikken. Søgemaskiner registrerer nemlig, hvor opdaterede hjemmesiderne er. Kører din hjemmeside for langsomt, falder du altså længere ned på listen over søgeresultaterne. Sidst, men ikke mindst, er det også vigtigt, at din hjemmeside er kodet i det rette ”sprog.” Hvis din hjemmeside ikke kan kommunikere optimalt med søgemaskinerne, får den sværere ved at klatre op af rangstigen. Sagt på en anden måde: du skal gøre det nemt for søgemaskinerne at afkode din hjemmeside, samt skabe den bedst mulige brugeroplevelse, uanset hvilken enhed dine besøgende bruger.

Der er et hav af ting ved teknisk SEO, som jeg vil komme ind på i en anden blog.

 

Long Tail SEO-strategi

Long Tail SEO er en strategi, der falder i tråd med blogindlæg og SEO-tekster. Som nævnt i disse afsnit, er det nemlig vigtigt, at teksterne på din hjemmeside indeholder de rette søgeord. Som indehaver af en hjemmeside, kan besøgstal hurtigt blive altafgørende. Men vi skal også huske, at vi ønsker at levere en vare.

Hvis vi forestiller os hjemmesiden som en butik, så tænk over følgende spørgsmål. Hvad nytter det at have mange besøgende, hvis disse besøgende ikke ender med at være betalende kunder? Din hjemmeside tilbyder et produkt. Det kan enten være et fysisk produkt, som vi ønsker, den besøgende skal købe. Det kan også være et produkt i overført betydning, f.eks. en blog, som vi ønsker, den besøgende skal læse. Uanset hvad, så har hjemmesiden noget at tilbyde til en bestemt målgruppe.

 

Et eksempel på Long Tail SEO

Lad os bruge eksemplet med design. Hvis din hjemmeside har hjemmesidedesign som emne, er det nærliggende at ønske at rangere højest på søgeordet ”design.” Problemet er bare, at der findes mange andre typer af design.

Lad os sige, du får 3 gange så mange besøgende på grund af denne høje rangering på søgeordet ”design.” Spørgsmålet er så nu: hvor mange af disse besøgende har været relevante? Er det ikke bedre at få f.eks. 20% flere besøgende hvoraf 80% af alle besøgende benytter sig af dine produkter? Det er det, long tail SEO kan gøre: give dig relevante besøgende.

 

Hvad er Long Tail SEO?

Long Tail SEO er en udvidet form for søgeord. Her går researchen ud på at finde de fraser, som de søgende ville bruge til at finde hjemmesider som din. I stedet for kun at slå sig på ét søgeord, gør vi altså brug af en kombination af søgeord. Her sigter vi ikke efter at ligge højst med søgeord som ”design” eller ”hjemmesidedesign.” I stedet sigter vi efter at ligge højst med de mest brugte fraser. Det kan f.eks. være ”find billig hjemmesidedesign” eller ”bedste design til hjemmesider.” Long Tail SEO har vist sig at være særdeles effektiv. Det er også derfor, det er den strategi, som ITRoom benytter sig mest af.

 

 

ITRoom tilbyder at lave dit SEO-arbejde

Som hjemmesideejer er det vigtigt at overveje, om du vil benytte dig af SEO eller ej. Der er, som vi har skrevet, rigtig mange fordele ved at gøre brug af søgemaskineoptimering. Du kan kontakte ITRoom for at høre om de SEO-teknikker, vi kan tilbyde dig allerede i dag. Vi kan hjælpe dig med dit SEO-arbejde, uanset om du har fået lavet din hjemmeside hos os eller andetsteds.

 

No Cure No Pay SEO

Hos ITRoom er vi stolte af vores arbejde, og vi ved, hvad vi kan levere. Vi aftaler ikke SEO-mål med vores kunder, som vi ikke kan imødekomme. Derfor kører vi efter No Cure No Pay konceptet. No Cure No Pay er et koncept, som er bygget op om, at kunden ikke betaler, hvis målet ikke opnås. Det betyder, at vi sammen med kunden aftaler et SEO-mål. Hvis vi ikke kan opfylde dette mål, skal kunden ikke betale. Hos ITRoom tør vi tilbyde No Cure No Pay konceptet, fordi vi ved, at vi har styr på vores arbejde.