Udover at skabe en god og informativ hjemmeside, er hjemmesideindehavere typisk også interesseret i besøgstal. Hjemmesiden kan have et godt indhold, som ville være til gavn for dem, der søger svar inden for feltet. Men det er ikke ensbetydende med, at disse mennesker kan finde frem til din hjemmeside.

Her er der brug for en række SEO-teknikker. SEO er en engelsk forkortelse for søgemaskineoptimering og hjælper din hjemmeside højere op på søgemaskinernes resultatliste.

Linkbuilding er også en SEO-teknik. Linkbuilding går kort og godt ud på at skabe links mellem hjemmesider.

Det kan enten være dig, der linker til andre hjemmesider, eller andre hjemmesider, der linker til dig. Du kan også linke til dig selv. Det kan f.eks. være, at du vil linke til en af dine andre faner fra din forside. Så har du benyttet dig af intern linkbuilding.

Linkbuilding er som alt andet SEO ikke længere så simpelt, som det har været. Søgemaskiner er nemlig begyndt at straffe hjemmesider, der benytter sig af “for meget SEO” eller beskidte tricks. Søgemaskiner placerer disse hjemmesider længere nede på resultatlisten i stedet for højere op, som ellers var intentionen. Det gør de, fordi søgemaskinerne skal søge efter svar på spørgsmål og ikke resultater, der er proppet med SEO.

Det er altså ikke nødvendigvis positivt at få en masse links til sin hjemmeside – det drejer sig om at have en sund og varieret linkprofil og ikke en masse spam links. Derudover er der også mange andre faktorer der spiller ind. Kvaliteten skal være i orden. Du bliver måske linket til ved siden af en række links, der henviser til hjemmesider af dårligere kvalitet end din. Dette er ikke linket værd, da det får din hjemmeside til at se dårlig ud.

ITRoom kan hjælpe dig med at skabe en sund linkbuilding til din hjemmeside, hvis du kontakter os allerede i dag.